At have en altan tilknyttet sin lejlighed eller hus, er en utrolig luksus, som man ikke skal tage for givet. Særligt i sommermånederne kan en sådan altan være guld værd, da man her kan nyde solens stråler i rigt omfang. Spørgsmålet er dog, hvordan man skal indrette og udsmykke sin altan. Her kan paller være et kreativt alternativ til den lidt mere traditionelle indretning med havemøbler og plasticstole.
Paller er forholdsvist billige og nemme at anskaffe. Nogle forhandlere har et bredt udvalg, hvor de findes i forskellige former og størrelser. Dermed kan man finde præcis de paller, som passer til størrelsen på din altan. Det at indrette din altan på denne måde, behøver ikke at være en kompliceret proces. Man skal blot bruge en palle og nogle puder, eventuelt en madras. På den måde kan man skabe et hyggeligt og komfortabelt hjørne, hvor man slappe af og nyde solen i længere tid ad gangen.
Brug helst gerne bæredygtige paller
Find en palleforhandler der har fokus på den grønne omstilling. Dette indebærer, at forhandleren genanvender rester af træ som flis. Når man reparerer paller, kommer der nemlig et overskud af træ, som så kan genavendes på bæredygtig vis. Ydermere er det vigtigt, at sømmene samtidig bliver skilt fra træet. Disse smeltes så om, og på den måde bliver samtlige materialer genanvendt.
Dermed kan man have en god fornemmelse i kroppen, med visheden om at man har lavet en handel, hvor der er tænkt på klima og miljø i hele processen.
Lige præcis derfor er pallen som møbel et godt alternativ til at købe nye havemøbler lavet i plastic eller andet materiale. Ikke alene giver det et rustikt og autentisk udseende, det indgår også i en større sammenhæng om at gøre noget godt for planeten. Det er måske ikke en stor ting i det samlede regnskab, men mange bække små gør stor å.