Hemmeligheden bag den perfekte foundation

| | 0 Comment| 1:45 pm


Categories:

En foundation fungerer som en slags base for din makeup. Hvis denne base af den ene eller den anden grund krakelerer i løbet af dagen, så er basen og dermed helhedsindtrykket ødelagt. Derfor er det ekstremt vigtigt gennem din foundation, at skabe en base som holder hele dagen. Denne tekst vil step by step, guide dig igennem, så du kan lære at lægge den perfekte base.

Inden du går i gang med makeuppen, så sørg for at huden er velfugtet. De produkter du har brugt til at fugte huden, bør være trængt helt ind i huden, således at huden er blød og lækker, men ikke fedtet af produkter. 

Brug nu en god primer. Vælg eventuelt en primer med lidt glow i, hvis din hud trænger til dette eller en med matterende effekt hvis din hud er skinnende. Du kan eventuelt bruge forskellige primere på forskellige områder af ansigtet.

Processen herfra afhænger af om du bruger en fast eller en flydende foundation. 

Fast foundation

Bruger du en fast foundation, så kan du med fordel lægge din concealer under din foundation. Brug en flydende concealer på rødme, urenheder og til at dækken mørke rander under øjnene. 

Herefter kan du påbegynde din mineral foundation. Påfør foundation på din pensel og start i det ydre ansigt og arbejd din foundation ind i huden og ind til midten af ansigtet gennem små cirkelbevægelser. Undgå at bruge foundation under øjnene. Foundation under øjnene har tildens til at sætte sig i de fine linjer og fremhæve dem, hvilket de færreste ønsker. 

Hemmeligheden bag en mineral foundation er, af den skal arbejdes med. Brug derfor god tid til at arbejde produktet ind i huden. Som du arbejder med din foundation, vil du opleve at den går fra at se pudret ud til at blive mere cremet i konsistensen. Dette sker fordi at pudderet blander sig med de naturlige olier som lægger på huden. Pas på med ikke at lægge for meget produkt i ansigtet. For meget pudder vil ikke kunne smelte sammen med de naturlige olier i huden og din hud vil se pudret og tør ud. 

Når du er færdig med din foundation, kan du tilføje bronzer, rouge, contour mm. Afslut din rutine med at sætte din makeup med en setting mist. 

Flydende Foundation

Hvis du bruger en flydende foundation, så er det nu tid til at påføre denne. Tricket med foundation er kun at bruge en minimal mængde af produkt. Har du urenheder som ikke dækkes af foundation, så kan du altid dække dem efterfølgende med concealer. Kom en lille klat foundation på din håndryg og dup din finger deri og fordel produktet ved at lave små prikker af foundation i ansigtet. Brug herefter en stor flad børste til at fordele og blende din foundation ind i huden. Undgå at bruge foundation under øjnene. Som med den faste foundation vil for meget produkt  klumpe sammen og fremhæve de fine linjer.

Brug herefter en almindelig concealer uden highlighter effekt til at dække urenheder og brug en concealer med highligter effekt under øjenene, i panden, på næseryggen og på hagen. 

Når din foundation og concealer er tør, så kan du efter behov gøre brug af bronzer, contour og blush. Afslut med en transparent setting powder der får din makeup til at sætte sig og blive siddende på samme sted hele dagen. 

Den helt store hemmelighed bag den perfekte foundation, der holder hele dagen, er derfor:

  1. Fugt huden godt inden din makeup rutine påbegyndes
  2. Brug primer
  3. Brug minimalt foundation produkt
  4. Undgå at bruge foundation under øjnene
  5. Afslut med setting powder eller spray